Park Run - en god start på weekenden

Tekst og fotos: Anette Løkken Sørensen

Park Run er internationalt og findes 11 steder i Danmark. I Nibe har de netop fejret 15 års fødselsdag og inviterer flere til at komme og være med hver lørdag morgen.

Han har favnen fuld af flag og laminerede skilte. Ronny Sloth Andersen er første mand på pladsen ved Skalskoven i Nibe, hvor, park runnere mødes hver lørdag klokken 9. Sådan har det været de seneste 15 år, og netop dét skal fejres i dag, hvor der kommer flere gæster udenbys fra.

”Der er englændere og polakker, der har meldt deres ankomst, men jeg ved ikke, hvor mange der kommer. Jeg håber, at vi slår vores deltagerrekord på 36” siger han.

Park Run er et globalt fænomen, som i al sin enkelhed går ud på at mødes i en park (deraf navnet) eller et andet offentligt sted, som her skoven i Nibe. Det er gratis at løbe med, og der er mulighed for at registrere sig – eller lade være. Park Run er opfundet i England, hvor der er tusindvis af medlemmer:

”I England er det som at gå på pub; så går de bare til Park Run” forklarer Ronny.

Han deltog første gang i løb nummer fire i Nibe, i 2010, som faktisk var det tredje sted i verden, udenfor England, hvor der blev afholdt Park Run. Amager Fælled og Brabrand i Aarhus kom lige netop før, men i dag er det altså 15 år siden, det første løb fandt sted. Derfor bliver der sat dannebrogsflag i græsset og solen skinner som var den bestilt til det.

Ronny understreger, at selvom ordet ”run” indgår i navnet, så er der ikke krav om, at løbe de fem kilometer. Det er lige så fint at gå turen, for som Ronny siger, er det ”en god start på weekenden at komme ud og være social”

Klokken er 8.20 og Marianne Krogsgaard indfinder sig på DCH pladsen, hvor der hele skal ske. Hun har løbet alle de alle 11 steder i Danmark, hvor der er Parkrun, og ofte med mand og tre børn.

”Vi får det til at passe, når vi er på ferie, og på en campertur i Canada fik vi også passet det ind, at vi kunne være med til et løb en lørdag morgen”, siger hun, hvis to sønner også skal løbe i dag.

I dag er Marianne og Ronny tidtagere, for sådan er det i en lille, frivillig gruppe: Opgaverne fordeles.

Ronny motionerede, med egne ord, lidt 'on-off' da han i 2010 hørte lidt om Parkrun. I en årrække frem til 2017 løb han højst syv gange om året, og blev langsomt sluset ind i styringen af Nibe Parkrun. Da Corona ramte, var der flere, som snørede løbeskoene lørdag morgen, så ofte var der 15 løbere. Parkrun var ganske vist lukket ned fra officielt hold, som er hovedorganisationen i England , men i Nibe ”løb de med afstand”

”Vi løb stort set hver lørdag under corona, og sjovt nok var der stort set ingen af os, der blev ramt af Corona”, siger Ronny.

Efter Corona overtog han rollen som Event Director og har stort set været involveret hver lørdag siden. Ronny er på 164 Parkruns som løber, og nyder både motion og samvær:

”Vi snakker om alt muligt og mødes også i andre sammenhænge, for pludselig er det mere oplagt at spørge om der ikke er nogen, der vil med ned at vinterbade”, forklarer han.

Min danske familie

En af dem, der har fået et nyt netværk via Parkrun er Radka Novakova fra Tjekkiet. Hun skrev til Ronny, om hun kunne være med:

”Og han skrev ”Du kommer bare” og nu er det blevet min danske familie”, erklærer hun med et smil.

Radka har læst på Aalborg Universitet og er gift med en dansk mand. De har boet mange år i Tjekkiet, men hendes mand ville gerne tilbage til Danmark og de valgte at flytte til netop Nibe, fordi de i årevis har haft et sommerhus i nærliggende Klitgaard.

”Jeg tænkte, at jeg måtte melde mig ind i en forening, så jeg kunne lære nogen at kende, og jeg kendte Parkrun fra Tjekkiet, hvor jeg også var meget aktiv” fortæller hun.

Som flere andre fra lørdagsholdet løber hun også bakkeløb om tirsdagen, og selvom Radka altid har kunnet lide at løbe, så betyder fællesskabet, at hun kommer afsted oftere nu:

”Jeg vil anbefale alle at være med. Løb eller gå; bare kom, siger hun med et smil.

Vær med!

Klokken nærmer sig 9, og flere og flere i løbeshorts og trøjer med påskriften ”Parkrun” indfinder sig. Et par fra England har taget deres hund med. Den løber ikke, men bliver kørt i vogn.

”Vores søn har lavet en profil på Instagram @mralanbasset for den” forklarer hundefar Mark med et smil.

Han har 333 Parkruns på samvittigheden og rejser gerne for at løbe. Otte løbere fra Polen smiler, mens de bliver fotograferet foran Nibe Parkrun skiltet, og så kommer Birgitte Larsen, der også var blandt de første, der løb i Nibe:

”Jeg har løbet 236 løb. De fleste her, et i Manchester og nogle i København. Det her er for alle. Du kan gå ruten og få følelsen af et fællesskab. Her er nogle, der siger godmorgen og det er en god start på weekenden. Kom og vær med!” opfordrer hun.

I aftes var hun og et par andre fra Nibe ude af spise med en englænder, som havde skrevet og spurgt, om der var nogen, der havde tid til at mødes. Fællesskabet er i høj kurs, og som park-løber er der automatisk noget til fælles. Noget at snakke om og mødes om.

Preben Møller er 82 år og har også været med siden 2010. Han begyndte at løbe som 54-årig og var 67, da han kom med i Parkrun-fællesskabet i Nibe:

”Jeg var den ældste dengang og det er jeg stadig. Jeg hænger bare på”, som han siger.

Preben har løbet 362 løb og selvom han døjer lidt med knæet for tiden, så stiller han op i dag, men forventer ikke at slå sin seneste tid, hvor det tog ham 29,5 minutter at løbe fem kilometer.

Så er det blevet tid. Ronny tæller ned, på engelsk af hensyn til de mange gæster fra udlandet. 3-2-1, så er de afsted. Forsvinder ind i Skalskoven, hvor de – som altid – skal tilbagelægge fem kilometer. Ronny og Marianne står tilbage ved målstregen; klar til at tage imod de hurtigste. Ronny understreger:

”Her er plads til alle, og det er gratis. Jeg tror, langt de fleste kommer for det sociale, for vi er i sandhed en Parkrun-familie. Det mærkes både når vi mødes lokalt hver lørdag, men også når der er gæster, eller vi deltager i andre Parkrun. Der er et stort fællesskab!”