Ældrerådets hjørne april 2026

De første tre måneder af 2026 er gået, og dermed også det første kvartal for det nye Ældreråd. Foråret har meldt sin ankomst – påskeliljerne står i fuldt flor, tulipanerne er godt på vej, og sommeren nærmer sig stille og roligt.

I Ældrerådet er vi kommet godt fra start. Vi har taget hul på opgaverne og har samtidig brugt tid på at lære hinanden bedre at kende – noget, der er helt afgørende for et godt og tillidsfuldt samarbejde.

Vi har nedsat vores faggrupper og er allerede godt i gang med arbejdet. Der er mange gode idéer i spil, og lige nu arbejder vi med, hvordan de bedst kan føres ud i livet. Vi glæder os til at kunne dele resultaterne med jer ældre medborgere i Aalborg Kommune.

For nylig var hele Ældrerådet samlet på en heldagstur med besøg hos Madservice, Videncenter for Demens og plejehjemmet i Gandrup. Det gav os værdifuld indsigt i det daglige arbejde de forskellige steder, og samtidig havde vi en god dag sammen i mere uformelle rammer – noget, der styrker fællesskabet og samarbejdet fremadrettet.

Den 16. april afholder vi dialogmøde med de politiske udvalg. Det er første gang i denne periode, og vi mødes to gange årligt. På disse møder er det Ældrerådet, der stiller spørgsmålene. Vi vender tilbage med mere om indholdet i en kommende "klumme" , når mødet har fundet sted.

Siden den sidste "klumme" er der desuden blevet udskrevet folketingsvalg. Det sætter et stort arbejde i gang i Aalborg Kommune – ikke kun for at gennemføre selve valget, men også for at sikre, at alle borgere har mulighed for at stemme.

Når vi taler om valg og valgdeltagelse, handler det ofte om de store tal: hvor mange stemmer, hvor mange procent, hvem vinder. Men bag tallene gemmer der sig mennesker – også dem, som ikke uden videre kan møde op på et valgsted.

I mit arbejde i ældrerådet ser jeg, hvor meget der bliver gjort for at også svage ældre kan få deres stemme hørt. På plejehjem organiseres der stemmeafgivning, og i private hjem træder hjælpere til, så borgere med nedsat mobilitet eller sygdom stadig kan deltage i demokratiet.

Det er ikke en selvfølge. For mange ældre kræver det planlægning, støtte og ikke mindst respekt for deres selvbestemmelse. Der skal tages hensyn, uden at nogen føler sig presset eller overset. Det er en fin balance – men det er en balance, vi er nødt til at finde.

For hvad siger det om vores samfund, hvis de, der har levet længst og oplevet mest, ikke længere bliver hørt? Demokratiet må ikke have en aldersgrænse – heller ikke i praksis.

Derfor fortjener de medarbejdere og frivillige, som hjælper ældre med at stemme, stor anerkendelse. De er med til at sikre, at demokratiet ikke kun er for de stærke og mobile, men for alle. Derfor en stor tak til alle medarbejdere og frivillige som at tager en ekstra tørn på valgdagen.

For et demokrati måles ikke kun på, hvor mange der stemmer – men også på, hvem der har mulighed for det.