
Demens er mere end glemsomhed
Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der gør det sværere at huske, tænke, tale og klare hverdagen. I Danmark lever omkring 100.000 mennesker med en demensdiagnose, og ifølge Nationalt Videnscenter for Demens får yderligere 24 personer stillet diagnosen hver dag.


Demens er mere end glemsomhed
Demens er ikke én enkelt sygdom, men en samlebetegnelse for en lang række sygdomme, der påvirker hjernen. Sygdommene medfører gradvise problemer med hukommelse, tænkning og evnen til at klare daglige gøremål.
Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der påvirker hjernen og gradvist gør det sværere at huske, tænke, tale og klare hverdagen.
Det er altså ikke én sygdom, men en paraplybetegnelse for mange forskellige tilstande.
Demens skyldes sygdom i hjernen – det er ikke en naturlig del af at blive ældre. Mange oplever, at hukommelsen ændrer sig med alderen, men ved demens sker der skader på hjernens celler, som ikke kan repareres.
Demensindsatsen i Aalborg Kommune
I Aalborg Kommune er alle tilbud på demensområdet samlet under det faglige kraftcenter Videnscenter for Demens Aalborg. Her samles viden, støtte og faglighed, så både borgere, pårørende og medarbejdere har ét sted at henvende sig for hjælp og sparring.
Videnscenter for Demens har to hovedopgaver:
- at støtte borgere med demens og deres pårørende,
- at være en stærk faglig samarbejdspartner for medarbejdere og kolleger på tværs af ældreområdet.
To gratis foredrag om demens
Videnscenter for demens i Aalborg Kommune inviterer i foråret 2026 til to gratis foredrag om demens. Tilbuddet henvender sig til borgere, pårørende og andre interesserede, som ønsker mere viden om demenssygdomme og deres betydning for hverdagen.
Centret afholder hvert forår og efterår en række foredrag, hvor deltagerne får mulighed for at opnå indsigt i demens og stille spørgsmål undervejs. Formålet er at styrke forståelsen af sygdommen og dermed øge trygheden for både den enkelte og de pårørende.
- Det første foredrag finder sted onsdag den 15. april 2026 kl. 17.00–19.00. Her vil demensspecialist Tinna Klingberg give en introduktion til de mest almindelige demenssygdomme og deres symptomer. Foredraget giver en grundlæggende gennemgang af demens og dens følger.
Arrangementet afholdes på Videnscenter for demens, Sofiendalsvej 92b i Aalborg SV. Tilmeldingsfristen er onsdag den 8. april 2026 kl. 18.00.
Tilmeld dig her - Det det andet foredrag, som har fokus på kommunikation og samvær. afholdes den 20. maj klokken 17-19. Her vil Tinna Klingberg fortælle om, hvordan demens kan påvirke hverdagen og relationerne i familien, samt give eksempler på, hvordan man kan arbejde med trivsel og livskvalitet.
Foredraget finder ligeledes sted på Videnscenter for demens, Sofiendalsvej 92b i Aalborg SV. Tilmeldingsfristen er onsdag den 13. maj 2026 kl. 18.00.
Se video om Videnscenter for Demens
Et godt liv med demens
Med viden, forståelse og støtte kan både den, der får sygdommen, og de nærmeste finde nye måder at leve hverdagen på.
Selvom sygdommen ikke kan helbredes, kan du eller din pårørende med støtte, struktur og omsorg bevare livskvaliteten i mange år.
Et trygt miljø, faste rutiner og fællesskab betyder meget – både for den, der har demens, og for de pårørende.
Aalborg Kommune tilbyder:
- Rådgivning og støtte fra demenssygeplejersker
- Aktiviteter og samvær for mennesker med demens
- Kurser og samtaler for pårørende
- Hjælp til at skabe struktur i hverdagen
Læs mere om demens og indsatser på Aalborg Kommunes hjemmeside
