
Farverigt fodfæste
Er du faldet – og kunne ikke rejse dig ved egen hjælp? Så er der hjælp at hente i Træningsenheden, som netop er åbnet i nye lokaler i Aalborg.

Tekst og foto: Anette Løkken Sørensen
Grønne, lyserøde og blå. Ballonerne i træningslokalet her på Badehusvej 15 i Aalborg lander blødt i hænderne på Lone, som er her for at få hjælp til at finde balancen igen. Bogstavelig talt.
"Jeg faldt udenfor, og kunne ikke selv komme op igen. Der kom nogle og hjalp mig, og de ringede også efter en ambulance, men jeg ville nu ikke med," siger Lone Christensen, der er 63 år.
Hun er her, ligesom mange, for at få hjælp til at komme på fode igen, for:
"Træning er en vej til bedre livskvalitet - og det er aldrig er for sent at komme i gang, som træningsleder på stedet", Lone Svendsen, siger.
Rejs dig!
Peter Dunn Kristensen er 89 år, bor alene i Nørresundby, og er kommet til træning, fordi han er faldet derhjemme:
"Jeg kunne ikke selv komme op, så jeg lå og ventede til der kom nogen. Så kom jeg til træning her, og nu har jeg fået teknikker til, at jeg kan rejse mig op ved egen kraft."

Her på torsdagens træningshold er der flere som Lone Christensen, der kender til svimmelhed og problemer med at holde balancen. En, der vil være anonym, fortæller, at hun har fået to store rygoperationer og nu oplever, at når hun står, eller sidder, stille for længe, er det svært at få kroppen til at makke ret:
"Jeg kan gå i stå ved en fodgængerovergang, hvis jeg har stået og ventet for rødt. Så vil mine ben ikke flytte sig", siger hun, og peger mod hovedet, mens hun erkender, at ”det er heroppe problemet er”
Rejs dig!
Peter Dunn Kristensen er 89 år, bor alene i Nørresundby, og er kommet til træning, fordi han er faldet derhjemme:
"Jeg kunne ikke selv komme op, så jeg lå og ventede til der kom nogen. Så kom jeg til træning her, og nu har jeg fået teknikker til, at jeg kan rejse mig op ved egen kraft."

Lone Christensen, som faldt udenfor, er også tilfreds med tilbuddet om træning. Hun har været her flere gange, og kan mærke fremgang:
"Jeg er blevet mere stærk, fordi vi træner ben, og udover at få lavet øvelserne, så hygger vi os også," siger hun med et smil.
Lone Christensen bor i Aalborg, og har fået en rollator, som hun håber, at hun kan lade stå på et tidspunkt.
"Jeg går frem og tilbage herhen, og den giver mig tryghed, efter at jeg oplevede, hvor ubehageligt det var at falde uden at kunne komme op," siger hun.
Holdet træner under kyndig vejledning af fysioterapeuter og med hjælp fra en sosu-assistent, og der er stole stillet frem, så man kan sætte en hånd på ryglænet, hvis usikkerheden melder sig.

Opvarmningen foregår stille og roligt med blid musik i baggrunden, og deltagerne strækker sig og bevæger fødder og hænder. De går rundt mellem hinanden, og giver lige en ”high five”, når de passerer hinanden. Der er smil på læben – og en vis koncentration.
"Vi prøver at give en bevidsthed om, hvad man selv kan gøre, og hvordan man kan hjælpe sig selv til at blive stærkere og dermed mere selvhjulpen. Vores mål er jo at få så mange som muligt til at hjælpe sig selv. Her er det mennesket, der er i fokus, og vi tager også ud til borgere, som ikke kan komme og deltage på et hold som det her. Hvis man er ramt af demens, har man typisk også brug for at blive guidet mere, så vi tager hver enkelt borger og vurderer, hvilken slags træning, der er bedst," siger træningsleder Lone Svendsen.
89-årige Peter er tilpas og glad for, at han nu føler sig på mere sikker grund:
"Jeg tør godt at gå; jeg er ikke bange for at falde," erklærer han.
Fakta om træning og fald
Du kan få tilbud om træning, hvis du har svært ved at klare dagligdagen på grund af svækkelse efter for eksempel sygdom eller fald.
Du ikke har været indlagt på sygehus.
Tilbuddet skal bidrage til, at du så vidt muligt opnår samme evne til at klare dig selv som tidligere, og dermed beholde mest mulig selvstændighed i eget liv.
Træningen er gratis. Kommunerne har ansvaret for vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Det er også kommunen, der vurderer, om du er i målgruppen.
Har du, eller er du pårørende til en der har brug for hjælp, kan du altid ringe til kommunens kontaktcenter og få vejledning i, hvordan du kommer videre til den rette ansatte i kommunen.
Nummeret er 9982 5000.
Åbent hus på alle aktivitetscentre lørdag den 25. april
Kom og oplev det sociale fællesskab, de mange aktiviteter og de gode tilbud, som kommunens aktivitetscentre tilbyder for efterlønnere, pensionister og førtidspensionister.
Der vil være mulighed for at se lokalerne, høre om de forskellige motionstilbud, kreative værksteder, undervisningstilbud, fællesspisning og foredragstilbud, som centrene tilbyder til borgere i alle aldre.
Personalet og frivillige står klar til at byde dig velkommen, svare på spørgsmål og vise, hvad der foregår på deres aktivitetscenter.




