Har du brug for en fremtidsfuldmagt?

Af Anette Løkken Sørensen

Tusindvis af danskere har allerede gjort det, og tusindvis vil gøre det i den kommende tid: Opretter en fremtidsfuldmagt. Bag den anonyme betegnelse gemmer sig nemlig din ret til at bestemme, hvem der skal tage over, hvis du ikke længere er i stand til at tage beslutninger på egne vegne.

Det kan være, du får en blodprop i hjernen, falder på din cykel og slår hovedet alvorligt, eller du kan blive dement. Alle alvorlige scenarier, som vi ikke har lyst til at se os selv i. Eftersom ingen af os kender fremtiden, kan vi kun satse på det bedste og sikre os med en fremtidsfuldmagt.

– En fremtidsfuldmagt er, at du udpeger den person, som du tænker er bedst egnet til at tage beslutninger for dig om økonomi og personlige forhold, hvis du bliver inhabil og ude af stand til at varetage egne interesser. Det er ikke et testamente, men en nøgle, der låser op for, at en anden person må handle på dine vegne i forhold til banken, sundhedspersonale, ejendomsmæglere og andre, forklarer advokat Ulrik Grønborg.

Han har bistået med udfærdigelse af flere hundrede fremtidsfuldmagter og ser dem som en forsikring, der forhåbentlig aldrig blive brug for.

– Man skal have lægens ord for, at nu er den helt gal, og du kan ikke længere varetage dine egne interesser. Så kan den fremtidsfuldmagt, som du i god tid har lavet, tages frem.

De tre ord i god tid er afgørende her.

Der kan nemlig opstå den problemstilling, at fremtidsfuldmagten er oprettet for sent, og fuldmagtsgiveren var ”for syg”, da den blev oprettet.

Folk har klaget over, at en fremtidsfuldmagt blev afvist, men har ikke fået medhold hos Civilstyrelsen, som hører under Justitsministeriet. Det er sket, fordi myndighederne har vurderet, "at fuldmagtsgiver på tidspunktet for oprettelsen ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt".

Ulrik Grønborg fortæller, at det typiske forløb er, at en fremtidsfuldmagt er oprettet og vedkendt for notar (for at være retsligt gyldig). Men den lægeerklæring, der sendes til Familieretshuset, i forbindelse med at der anmodes om, at den sættes i kraft, viser, at fuldmagtsgiver på tidspunktet for vedkendelse hos notaren var ude af stand til at forstå betydningen af sine handlinger og altså ikke var ved sine fulde fem. Det er derfor, det kan blive for sent med en fremtidsfuldmagt.

For gavmild

Advokat Ulrik Grønborg understreger, at en fremtidsfuldmagt er noget, du laver for dine pårørendes skyld.

– Din partner, dine børn og andre nærtstående får det lettere med en fremtidsfuldmagt fra dig. Hvis huset også står i dit navn, og du bliver dement, er det praktisk at have legitimation i forhold til praktiske anliggender. Din ægtefælle kan blive i huset og disponere over jeres fælles forhold.

Hvis du gerne vil sikre, at dine børn og børnebørn kan få del i dine penge, mens du lever, kan du i en fremtidsfuldmagt bestemme, at indehaveren af fuldmagten kan give (penge)gaver. Det kan også være et arveforskud, som du plejer at berige dem med, som kan sikres.

– Det kan se ud som en niche, men den er ikke så lille endda, for dels er der en del velhavende pensionister, men der er også mange ældre, der bruger så få penge, at der bliver sparet op, selvom personen ikke er rig, og dermed er der penge at give af, så at sige, forklarer advokaten.

Han fortæller, at der har været tilfælde, hvor fuldmagtsindehavere er gået for vidt, eksempelvis ved at sælge den ældres hus til sig selv. Men loven forbyder, at du begunstiger dig selv.

– Hvis de, der har fremtidsfuldmagter, bliver for grådige eller fristet til at bruge for mange penge, så bliver de bremset. For det er ikke meningen med loven. Der er indbygget nogle sikkerhedsventiler, og også meget gavmilde fuldmagtsgivere vil få den slags bestemmelser afvist. Der er faktisk grænser. Selv hvis nogen føler sig mere gavmild, end loven foreskriver, forklarer Ulrik Grønborg.

Nemt nok

Advokaten understreger, at der er nogle valg, der skal tages stilling til, når du opretter en fremtidsfuldmagt.

– Der er den klassiske model, hvor du går til en advokat, som udarbejder fremtidsfuldmagten. Det kræver både tid, penge og transport, men til gengæld får du grundighed, juridisk rådgivning og en løsning, der er tilpasset ens konkrete behov.

Så er der muligheden for selv at udfylde en blanket fra nettet. Det er billigt og lettilgængeligt, men indebærer en risiko for fejl og uklarheder, som først opdages, når fuldmagten skal anvendes. Midt imellem ligger den model, som flere advokater tilbyder: rådgivning via mail og telefon. Her har klienten forinden sendt alle nødvendige oplysninger, hvilket sparer advokatens tid. Det foregår typisk til faste priser – så der ikke er et taxameter, der løber løbsk, siger Ulrik Grønborg og tilføjer:

– Som advokat skal man ikke bare være pennefører. Man skal også give modspil og stille de nødvendige spørgsmål. Folk har meget forskellige liv. Jo mere komplekse familie- og formueforhold, jo større er behovet for at tænke det grundigt igennem. Set fra en rådgivers synsvinkel kræver det ofte mere detaljeret arbejde med at formulere fremtidsfuldmagten.

60+

Ulrik Grønborg laver flest fremtidsfuldmagter for folk over 60 år.

– I den alder bliver mange mere bevidste om egen dødelighed og risikoen for demens. Men der er intet til hinder for at oprette en fremtidsfuldmagt tidligere i livet. Det er en slags plan B og handler mere om livsomstændigheder end om alder. Hvis man eksempelvis har en gård eller driver virksomhed, kan det være afgørende, at nogen har mulighed for at tage over. Ved at udpege en fuldmagtsindehaver som beslutningstager i tide, undgår man uklarhed om, hvem der har ret til at handle.

– Juridisk er der stor forskel på, om de nærmeste blot skal høres, eller om de skal være med i beslutningen. Ved selv at tage stilling – og sige “du er den” – kan man forebygge konflikter mellem pårørende. Mange forældre er dog tilbageholdende med at pege på ét barn frem for et andet og vælger i stedet at sidestille søskende og håbe, at de kan blive enige, siger han.

Sidst, men afgørende: Husk at møde op hos notaren. Det er ikke nok at oprette fremtidsfuldmagten med MitID. Den er først gyldig, når den er bekræftet hos en notar!

Få mere at vide

Familieretshuset behandler overordnet sager om brud og overgange i familien, og det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien i bred forstand såsom værgemål, adoption, separation m.v. Se familieretshuset.dk, hvor du kan læse mere om fremtidsfuldmagten.

Pas på fejl

Advokat Ulrik Grønborg fortæller, at der kan være indholdsmæssige fejl i en fuldmagt som betyder, at den ikke kan træde i kraft. I en sag stod der følgende i fremtidsfuldmagten: “Mine fremtidsfuldmægtige må give pengegaver til mine nærmeste (børn, børnebørn og svigerbørn).” Civilstyrelsen vurderede, at der ikke var tilstrækkelige oplysninger i fremtidsfuldmagten om gavernes størrelse, hyppighed eller nærmere afgrænsning og stadfæstede Familieretshusets afslag på at sætte denne bestemmelse i fuldmagten i kraft.