Husker du.....?

Det er formiddag, og en lille gruppe mennesker er forsamlet for at dele liv og minder. De kender ikke hinanden på forhånd, men er her fordi de har lyst til at fortælle og lytte.

- Det er udforskning af livet, og det synes jeg er spændende, forklarer Visse Bæk.

Hun er tovholder på det koncept, som hedder ”Fortæl for Livet” Her mødes små grupper og fortæller hinanden om deres respektive liv:

-Når syv nye mennesker der ikke har set hinanden før mødes, er der lidt utryghed og nervøsitet. Lidt stille. Det er der, jeg som gruppeleder går hurtigt i gang med at sætte en ramme for mødet. Jeg præciserer blandt andet, at der er tavshedspligt, så det er et trygt rum, deltagerne sidder i. Der er heller ingen registrering; jeg har bare folks navne og telefonnumre, fortæller Visse Bæk.

Hendes rolle er at sørge for, at alle kan komme til orde og får lov at tale ud. De foregår på skift, og Visse Bæk hjælper med at holde samtalen på sporet:

-Hvis der er en, der kommer til at snakke lidt i øst og vest, så sørger jeg for, at fortællingen kommer tilbage på sporet. Så kan jeg godt finde på at sige: ”Jeg håber, at du, som fortæller, synes, at det er en god hjælp, at jeg holder fortællingen på emnet?” Jeg oplever faktisk, at det giver ro og tryghed til dem, der fortæller. Vi har nok alle prøvet det med, at det kan være sjovt at snakke om skoletiden, og så er der en anden, der kommer i tanke om et minde. Så bliver det pludselig den andens fortælling, det kommer til at handle om, og det kan give en uforløst følelse. Det sker ikke i det her forum, og det er noget, som de fleste sætter pris på. Mange synes, at der mangler tid og ro til fordybelse i vores tid, og for mange ældre, kan der være et behov for mindes.

Nye Tider

Visse Bæk er 67 og har selv en arbejdsmæssig fortid som social- og sundhedsmedarbejder i Aalborg kommune, og da hun gik på pension for godt et år siden, var hun bevidst om at have en plan:

-Det havde jeg jo gået og fortalt andre om, at de skulle have, så det var jeg nødt til, som hun smilende siger.

Hun meldte sig som frivillig tovholder på ”Fortæl for Livet”

-Jeg synes, det er fantastisk at være i det rum; at få mennesker til at fortælle så dybsindigt og lytte til hinanden. Jeg oplever, at det har en fantastisk virkning, siger Visse.

Hun holder sig selv udenfor:

-Nogle gange spørger folk: ”Vi har ikke hørt om dig?”– og så fortæller jeg lidt, men det skal ikke handle om mig, erklærer hun.

Hun ser det som sin fornemste opgave, at der er plads! Plads til alle følelserne:

- Vi snakker om sjove ting, men også om de forfærdelige ting, som nogle har fået at vide fra en lærer eller måske fra sine forældre. Deltagerne kan også tage et ting med, som fortæller en historie eller måske et smykke, som har en særlig betydning. Det, at de har lyst til at kære sig om hinanden; det er fantastisk, hvis vi kan opnå det for bare nogle af dem, der kommer.

Den røde tråd

Visse fortæller, at samtalerne sætter gang i mange ting, og at flere har fortalt, hvordan de efter et møde er kommet til at tænke på noget, som det måske er meget længe siden, de sidst har skænket en tanke:

-Det kunne være et udtryk som ”Det skal nok gå” som er hørt mange gange i opvæksten og pludselig kan se, at ”ja, det var en ting mine forældre sagde, men det har jeg haft brug for flere gange i mit liv”. Vi taler om vores livstråd! Der kan være ting, der har været mere trælse i vores liv, og det kan nogle gange handle om, at det skete på en bestemt tid. Det kunne være en far, der sagde: ”Hvis du har været sammen med en mand, så skal du ikke vise dig her” Sådan ville det ikke blive sagt i dag, men det var på en anden måde i en anden tid. Vi, og de, gjorde det, så godt, som mulighederne bød.

Nogle af dem, der kommer på holdet, har mistet livsvidner; søskende, forældre, venner og har brug for at kunne se: Hvad er egentlig min historie, fortæller Visse.

Alvorligt syge mennesker eller pårørende kan have brug for også at blive bekræftet i en anden identitet.

-Det er vigtigt at huske, at ”jeg er også den kvinde, der blev forelsket, eller hende, der gik benhårdt efter det der job. Jeg er mere end en gammel kone, der går med rollator og stok” Vi er stadig mennesker indeni, og indimellem skal vi hjælpes til at gå tilbage og huske på, hvad vi har præsteret i livet. Så kan det give mod og ressourcer til at gribe livet igen. Det kan blive et lille skub, til at komme i gang med at leve igen, og det er en glæde for mig, at jeg kan hjælpe lidt med det, fortæller Visse Bæk.

Hvordan foregår det?

Hver uge mødes I i en lille fast gruppe i Aalborg, hvor I fortæller og lytter til de historier fra livet, som har betydet meget for jer. En frivillig tovholder er med til at guide og styre tiden. I Fortæl for Livet-gruppen indledes forløbet med at aftale, hvilke emner der skal fortælles om, så der er et emne at støtte sig til og hvor der er mulighed for at fordybe sig. Hver gang er der to personer fra gruppen, der fortæller om deres historier og erindringer. Det er kun en, der fortæller ad gangen, så fortælleren kan komme godt omkring emnet.

Der er 5-8 deltagere i en gruppe, samt en frivillig gruppeleder. Gruppen mødes en gang om ugen i halvanden time og der er ti mødegange. Det koster ikke noget at være med, og der bliver serveret kaffe og en småkage.
Næste hold begynder 7. januar 2025. Det er fyldt op, så Visse Bæk er i gang med at samle til et nyt hold.

Der er ikke et alderskrav. Deltagernes alder er fra sidst i halvtredserne til sidst i firserne. Det kan umiddelbart se ud so en høj aldersspredning, men erfaringen er, at alle har noget at give hinanden alligevel.