Lægen: Den næste smøg kan tage dit liv
Hvad kan få dig til at holde op med at ryge? For Kenneth tog det 28 år at kvitte smøgerne, mens Steen blev røgfri efter 55 år som ryger. Carsten ved, at han kan dø af den næste cigaret, - så den har han ikke røget. Fælles for dem er, at de mødes i Stopcafe med andre, der er – eller vil være – eksrygere!
Tekst og foto: Anette Løkken Sørensen
På opslagstavlen hænger en reklame for Aalborg kommunes Stopcafé, der er åben for dem, der ønsker at holde fast i sit rygestop, eller har brug for hjælp til at stoppe med både tobak og nikotin. På billedet er der en stopknap i en bus, og netop det billede indkapsler Carsten Nielsens historie.
Han har ikke røget siden 18.9.24 klokken 01:15, og grunden til at han ved det så præcist er, at han på den dag, og på det tidspunkt, blev ramt af en blodprop. Mens han kørte bus. Carsten er nemlig buschauffør – og eksryger:
”Jeg blev tvunget til det, for neurologen på sygehuset sagde til mig: ”Den næste smøg du tager, kan blive den, der tager dit liv” Carsten ser lidt opgivende ud; han kunne godt lide at ryge. Han er 45 år og har røget i de 30, så det er mange års vane, der nu er udfordret. Derfor er han her på Trekanten i Aalborg Øst, hvor der første onsdag i måneden er Stopcafé. Det er en gruppe mennesker, som har det til fælles, at de gerne vil fastholde deres ryge – eller nikotinstop:
”Det svære er ikke at stoppe, men at fastholde sit rygestop eller afhængighed af snus eller nikotinprodukter. De fleste, der gerne vil ud af afhængigheden, er motiveret af at få et bedre helbred, men økonomi spiller også en rolle. For mange unge er det følelsen af, at de ikke styrer det, - ikke har kontrol over det, der får dem til at ville stoppe”, forklarer Tina Sillesen.
Hun er mødeleder i dag og uddannet Stoprådgiver fra Kræftens Bekæmpelse, og har arbejdet som sådan i Aalborg kommunes Center for Sundhedsfremme de seneste 10 år. Tina har også en bachelor i ernæring og sundhed – og har aldrig røget.
”Jeg synes, det er meget spændende og motiverende, at jeg kan være med til at skabe forandring og ændre vaner. Jeg rådgiver dem, der søger hjælp til at komme ud af afhængigheden, og det er godt at se, at det kan gøre en forskel”, siger hun.
Halvdelen af dem, der har gået på et af stopholdene er røg – eller snusfrie et halvt år efter de er stoppet, og et par stykker af dem, er her i dag.
Uhyggelig let at stoppe!
Steen Andersen har røget i 55 år (!) ”Jeg begyndte som syvårig, og i dag er jeg 62. Jeg fik konstateret KOL, og det fik mig til at stoppe. Jeg gik med plaster en måned, og kan da godt lige føle trangen, men ellers har jeg ikke lysten. Det har været uhyggelig let at stoppe…
Det sidste siger han, mens han skæver til Kenneth Christesen, der sidder ved siden af, og reaktionen kommer prompte:
”Du skulle have nogle tæsk” siger han med et smil og Steen svarer, at det ved han godt. Han er nemlig selv overrasket over, at det gik så let. Eneste minus er, at han ikke selv er helt så let længere: ”Der ryger mere ned end normalvis” konstaterer han. For hans sidemand, Kenneth, er det gået knap så nemt:
”Jeg røg 40+ cigaretter hver dag, og jeg har røget siden jeg var 15, og i dag er jeg 59. Da jeg skulle have børn, tilbage i 1996, ville jeg gerne stoppe, og jeg har taget tilløb mange gange, men det var altid noget udefra, der styrede det, og først da jeg gjorde det for min egen skyld, virkede det. Det tog mig 28 år at stoppe, erkender Kenneth, der har været røgfri siden i sommer. Han fik en recept fra egen læge på piller, som lægger en dæmper på abstinenserne i 25 dage, og så tog han, med egne ord ”En kold tyrker”
”Det var faktisk nemmere, da pillerne slap op, for så var det op til mig. Så skulle jeg vise, at jeg har rygraden til det. Jeg kommer her, fordi vi deler erfaringer, og hvis jeg hører de andres dårlige undskyldninger for at have røget, så hører jeg jo også mine egne, og det hjælper til at fastholde”, siger Kenneth.
Kenneth er flymekaniker, og når de andre rygere på arbejdspladsen går ud for at ryge, så går han med: ”Jeg har mine pebermyntepastiller, som jeg kun tager på tidspunkter, hvor jeg ellers ville have taget en smøg. Det hjælper, og hvorfor droppe det sociale, bare fordi jeg er holdt op med at ryge?! En anden ting er, at det har været svært for mine kollegaer, at jeg er holdt op, for de vil jo også gerne stoppe, så når jeg står der, og ikke længere ryger, så minder det dem jo om et eller andet”, siger Kenneth eftertænksomt.
Det svære er ikke at stoppe, men at fastholde sit rygestop
Tina SillesenHvem styrer?!
Carsten Nielsen sidder med en lille, hvid plastikdims mellem hænderne. Det er egentlig en af dem med nikotin i, og dét bruger han også, men den er der mest for, at hænderne har noget at lave:
”Det har virkelig hjulpet mg at have min sut, som jeg kalder den, men jeg tror, at jeg snart er klar til at kvitte den også. Jeg er nemlig nået til, at det ikke er nikotinen, der skal styre mig. Da jeg stoppede med at ryge, havde jeg en pakke cigaretter liggende i skabet med en lighter ved siden af. Det var nemt at tænde en smøg, hvis jeg fik lyst, og jeg har stået med både cigaret og lighter i hånden, men så har jeg tænkt: ”Hvem styrer? Dig eller den? Så kom begge dele ind i skabet igen”, siger han med et tilfreds smil.
Tina forklarer, at det også kan være en god ide at bruge plaster, fremfor at skulle putte noget i munden: ”Vi bliver ikke afhængige af at sætte et plaster på, men når det er noget, vi putter i munden, så minder det om at ryge og kan aktivere, eller vedligeholde, den trang” siger hun. En anen deltager på holdet har været røgfri i et år og fire måneder og siger opmuntrende:
”Det fylder slet ikke i mit hoved længere. Det kan i glæde jer til”
De andre omkring bordet smiler. De fleste oplever fortsat, at de har lyst til et hiv indimellem. Carsten har haft en hård periode, fordi han midlertidigt har fået frataget sit kørekort, og nu er fyret.
”Du har været ramt at mange risikosituationer, så du har været standhaftig” siger hun anerkendende til ham og tilføjer opfordrende til gruppen:
”Det er vigtigt at fodre sit belønningssystem, for det fik I jo hver gang, I tog en smøg, så sæt noget andet godt ind”. ”Den belønning hedder Maderia”, bemærker Henrik Sørensen med et glimt i øjet.
”Skal I nu ud at rejse igen” er der en anden, der bemærker, og Henrik., der er her med sin kone Jolanta, nikker: ”Vi sparer over 20.000 kroner om året” fordi vi er holdt op, så vi har fået råd til det, og jeg kan også mærke, at det er blevet meget nemmere at gå op ad trapperne. Der er mange gevinster”
Andre gode sundhedstilbud fra Aalborg kommune:
Aalborg Sundhedscenter og Genoptræning
tilbyder genoptræning efter sundhedsloven og rehabilitering til folk med kronisk sygdom -diabetes type-2, lunge- hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Aalborg Sundhedscenter
tilbyder rehabilitering, som handler om at lære at leve et godt liv på trods af en kronisk sygdom. Rehabilitering kredser om temaer som motion, madvaner, søvn, medicin, rygning og alkoholvaner - og om, hvordan du fastholder dine nye vaner. Formålet med rehabiliteringen er at give borgerne handlekompetence, så de kan ændre deres livsstil i en sund retning og mestre deres hverdag. Aalborg Sundhedscenter findes på 9.etage i Nordkraft – og har der ud over et team, der drager rundt og etablerer sig forskellige steder lokalt i kommune i ca. 3 mdr. ad gangen – kaldet Mobil rehabilitering.
Aalborg Genoptræning: En af de vigtigste opgaver for fysio- og ergoterapeuterne ved Genoptræning er at hjælpe borgere, der på grund af knoglebrud eller sygdom har tabt funktionsniveau, tilbage til hverdagslivet. En del af træningen foregår derfor i borgerens nærmiljø og i eget hjem.
Center for Sundhedsfremme
Center for Sundhedsfremme arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme – dvs. vaneændringer i forhold til mad, søvn, tobak og nikotin, alkohol og motion. Centeret har base i Sundheds- og Kvartershuset på Fyrkildevej, men arbejder oftest ude i lokalområder. Center for Sundhedsfremme tilstræber at tilrettelægge sundhedstilbud tæt på, hvor borgeren bor og ud fra borgerens ønsker, behov, motivation og ressourcer. Læs evt. mere på: https://www.aalborg.dk/mit-liv/sundhed-og-omsorg/sund-livsstil
Center for Mental Sundhed
Center for Mental Sundhed hjælper borgere ramt af stress blandet andet gennem kurset Åben og Rolig kurser. Her lærer de gennem 9 uger strategier til at håndtere stress blandet andet gennem meditation. Kurset findes i flere variationer - onlineforløb, stresskurser kun for mænd og kortere forløb for dem, der kun har milde symptomer. Læs evt. mere på: https://www.aalborg.dk/mit-liv/sundhed-og-omsorg/mental-sundhed