Skip til hoved indholdet

Nyt ældreråd valgt i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har afholdt valg til Ældrerådet. Cirka en tredjedel af kommunens stemmeberettigede seniorer stemte ved valget.

Aalborg Kommunes Ældreråd får 15 medlemmer i valgperioden 2026-2029. 23 kandidater stillede op. Ved valget kunne i alt 55.429 seniorer stemme. Den samlede valgdeltagelse var på 31,27 %. Det er 10,5 % højere end ved ældrerådsvalget i 2021.

”Det glæder mig, at valgdeltagelsen er højere end ved sidste valg. Ældrerådet er en vigtig sparringspartner for os byrådspolitikere, fordi de bliver hørt om alle forslag, der vedrører ældre, inden de bliver politisk vedtaget”, siger rådmand for Senior og Omsorg Vibeke Gamst.

Valget til Aalborg Kommunes Ældreråd blev afholdt som et kombineret brevstemme-, og elektronisk valg, hvor borgere med digital post stemte digitalt, mens borgere uden digital post brevstemte. 29 % stemte digitalt, mens 2 % brevstemte.

Det glæder mig, at valgdeltagelsen er højere end ved sidste valg.

Vibeke Gamst, rådmand for Senior og Omsorg

Valgresultat

Følgende kandidater blev valgt ind i Aalborg Kommunes Ældreråd 2026-2029:

Bibi Back, 2.430 stemmer
Anette Valentin, 1.901 stemmer
Pia Grabe Skogberg, 1.485 stemmer
Gylla Brandborg, 1.393 stemmer
Hanne Lise Richter, 1.335 stemmer
Kirsten Algren, 1.065 stemmer
Lars Christian Brandborg, 700 stemmer
Grete Lauritsen, 684 stemmer
Erik Jensen, 647 stemmer
Karin Kjær Rasmussen, 642 stemmer
Per Pallisgaard Støve, 595 stemmer
Keld Anton Jørgensen, 579 stemmer
Ulla Marie Blankensteiner, 570 stemmer
Steen Frandsen, 464 stemmer
Pia Susanne Elgaard Christensen, 347 stemmer

Det nye Ældreråd tiltræder den 1. januar 2026.

Om Ældrerådet

Aalborg Kommunes Ældreråd består af 15 medlemmer og vælges blandt opstillede kandidater, som er fyldt 60 år.

Ældrerådet er talerør for kommunens borgere over 60 år – både for dem, der har behov for hjælp, og for dem, der klarer sig selv. Derfor er det også kun borgere, som er fyldt 60 år, der kan stemme ved ældrerådsvalget.

Ældrerådet er partipolitisk neutralt og uafhængigt af alle organisationer.

Det er Ældrerådets opgave at holde løbende kontakt til ældre borgere i kommunen, så deres problemer, behov og ønsker bliver kendt af politikere og forvaltning.

Det er Folketinget, som ved lov har besluttet, at alle kommuner skal have et særligt råd for borgere, der er fyldt 60 år.

Kontakt

Senior og Omsorg

Storemosevej 19 9310 Vodskov

Ring til os

99 82 10 00

Skriv til os

Giv feedback

Dit Blad

Storemosevej 19
9310 Vodskov

Ring til os

99 82 92 92

Telefontid onsdag 10 til 13

Skriv til os

Skriv mail til ditblad@aalborg.dk