Ældrerådet: Pengene skal følge de ældre
Vi lever længere, men flere ældre betyder også flere opgaver for kommunen – derfor er det også helt afgørende, at økonomien følger udviklingen.
Der bliver flere af os.
Det er egentlig en glædelig udvikling. Vi lever længere, og flere får mulighed for at nyde mange gode år som ældre. Men flere ældre betyder også flere opgaver for kommunen – og ikke mindst et større ansvar for at sikre, at ældreplejen kan følge med.
Derfor er det også helt afgørende, at økonomien følger udviklingen.
I Aalborg Kommune forventes der i 2027 at blive 645 flere borgere over 80 år. Samtidig bliver ældre udskrevet tidligere fra sygehusene, og mange kommer hjem med mere komplekse sygdomsforløb og større behov for hjælp.
Der er beregnet et behov for 55,4 mio. kr. i demografimidler, svarende til omkring 95 stillinger.
Det er ikke bare tal på et stykke papir. Det er mennesker. Det er medarbejdere, der skal være der, når en ældre borger har brug for hjælp til at komme ud af sengen, få medicin, spise et måltid eller føle sig tryg i eget hjem.
Derfor er vores budskab fra Ældrerådet klart: Pengene skal følge de ældre.
Vi mener, at alle demografimidler i 2027 skal blive på ældreområdet i Senior og Rehabilitering. Når antallet af ældre vokser, og opgaverne bliver mere komplekse, må økonomien naturligvis følge med.
Aktivitetscentrene er mere end mursten og organisation
Vi ser positivt på en organisatorisk harmonisering af aktivitetscentrene. Men vi må ikke glemme, hvad et aktivitetscenter egentlig er. Det er ikke bare bygninger og budgetposter.
Derfor er vi bekymrede for, hvad omlægningen kan betyde for både medarbejdere og borgere.
Vi opfordrer til, at medarbejderne så vidt muligt bliver inden for aktivitetsområdet, så deres viden og erfaring fortsat kommer de ældre til gode.
Samtidig hæfter vi os ved, at omlægningen på Fremtidens Plejehjem medfører en besparelse på 1,4 mio. kr., mens yderligere 1,1 mio. kr. skal findes gennem generelle effektiviseringer.
Det rejser spørgsmålet: Hvor langt kan vi effektivisere, før det begynder at kunne mærkes hos borgerne?
Hjælp skal gives efter behov – ikke efter hvem man kender
Et andet punkt handler om kørsel til Demensskolen.
Vi forstår ønsket om ensartede regler. Men når en borger har behov for hjælp til transport, bør vurderingen efter vores mening tage udgangspunkt i det vigtigste: Borgerens helbredsmæssige og funktionelle situation.
Det bør ikke afgøres af, om man tilfældigvis har en ægtefælle, et barn eller et andet netværk, der måske kan hjælpe.
For demens gør ikke hverdagen lettere. Tværtimod kan selv en tilsyneladende enkel opgave som transport være en stor udfordring. Derfor skal vi passe på med at gøre pårørende til en slags skjult kommunal ressource.
Når der samtidig indføres egenbetaling på 497 kr. om måneden, bliver det endnu vigtigere at følge konsekvenserne for de berørte borgere tæt.
Er det virkelig en besparelse at få erfarne medarbejdere til at gå tidligere?
Endelig er der forslaget om at udfase en meget benyttet seniorordning.
Vi forstår godt, at der skal findes besparelser. Vi ved også, at et kommunalt budget skal hænge sammen. Men nogle gange er det værd at se lidt længere end til det første regneark.
Seniorordningen benyttes af 154 ud af 175 medarbejdere med senioraftaler, der er skabt for at fastholde erfarne medarbejdere længere på arbejdsmarkedet og mindske risikoen for nedslidning.
Det sker samtidig med, at vi stadig har store udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere på ældreområdet.
Forvaltningen peger selv på, at en udfasning kan gøre det vanskeligere at fastholde og tiltrække ældre medarbejdere og i sidste ende føre til et større behov for vikarer.
Besparelsen er beregnet til 4,7 mio. kr. i 2027 og 6,6 mio. kr. årligt fremover.
Men hvad koster det, hvis erfarne medarbejdere i stedet vælger at forlade arbejdsmarkedet? Hvad koster det at miste medarbejdere, der kender borgerne, arbejdspladsen og fagligheden. Og hvad koster flere vikarer?
Det er spørgsmål, vi mener, bør besvares, før man udfaser en ordning, som bruges af så mange.
Vi skal turde tænke længere end ét budgetår
Ældrerådet har forståelse for, at der skal prioriteres. Vi har også forståelse for, at der skal effektiviseres, når økonomien er presset.
Men effektivisering må ikke blive et mål i sig selv. For bag hvert tal i et budget står der mennesker.
- En ældre borger, der har brug for hjælp.
- En pårørende, der har brug for tryghed.
- En medarbejder, der skal kunne holde til et langt arbejdsliv.
Og et samfund, der har en forpligtelse til at behandle sine ældre værdigt
Når der bliver flere ældre, og opgaverne bliver mere komplekse, skal økonomien følge med
Demografimidlerne skal blive på ældreområdet.
For det handler i sidste ende ikke kun om, hvad ældreplejen koster.
Det handler om, hvad det koster, hvis vi ikke investerer i den.
Med venlig hilsen
Gylla Brandborg
Formand for Ældrerådet