Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus

Du kender Jens Bangs prægtige renæssancehus fra 1624 midt i Aalborg. Du husker nok også Svaneapoteket i stueetagen – men ved du, at der oppe under loftet er en magisk hule?!

Tekst, foto og video af Anette Løkken Sørensen

Skattekisten på loftet

Billede af dørudskæring med svane — I 1890’erne ombyggede apoteker Cristoffer Strøyberg apoteket, og han satte apotekets vartegn, svanen, i indgangsdørenes vinduer.

Hvis du ikke vidste det, så er den gode nyhed, at du kan besøge hulen, som er fyldt med krukker, skuffer og andre genstande, som er sat på loftet af skiftende apotekere gennem de knap 350 år, hvor Jens Bangs stenhus rummede apotek.

Bedre kendt som Svaneapoteket, men i begyndelsen bare ”Aalborgs apotek”

-Det var det eneste, der var i Nordjylland dengang. Man skulle til Hobro eller Viborg for at finde et andet apotek, fortæller Per Thorling Hadsund.

Han er en af dem, der ved allermest om husets apotekerhistorie, som begyndte tilbage i 1665 med den tyskfødte apoteker Johannes Frederik Friedenreich - og varede helt til 2013.

Allerede på fortovet, udenfor stenhuset, hvor vi mødes, begynder Per at fortælle om svanerne over døren, i døren – ja, nærmest over det hele:

Svanen er et stærkt og ædelt dyr, ligesom løven og elefanten. Apoteket var kongeligt udpeget, og det hele skulle vise styrke og pragt. Apotekeren skulle jonglere med mange kompetencer; først og fremmest skulle han have styr på medicin, og derfor skulle han også kunne latin.

Han skulle kunne begå sig i et laboratorium, for dengang blev al medicin jo fremstillet her på matriklen, og han skulle være handelsmand og købe krydderier og lægeplanter i hele verden.

Billede af mand i gammelt apotek — Denne enestående samling er, takket være apoteker Sigurd Carl Strøyberg, en af de største apotekersamlinger i Nordeuropa. Man kan kun se samlingen på rundvisning.

Per viser ind i det tidligere Svane Apotek, hvor Nordjyske Museer i dag har butik og en lille udstilling om apotekets lange historie. Kun drevet af mænd, for som Per – med et ironisk smil - siger:

"At være apoteker krævede, at man rejste for at uddanne sig, og man kunne jo ikke have kvinder til at rejse alene rundt.

Der har dog været kvinder, som har holdt apoteket kørende, mens de ventede på at en søn blev voksen, eller at der kom en ny ægtemand, og naturligvis har de vidst, og kunnet, en masse, men det var en anden tid dengang."

På loftet

Vi går en runde i butikken, som stadig bærer præg af fordums storhed med malerier af lægeplanter i loftet og smukt udskårne reoler. Her var engang en specialforretning med luksusvarer som parfumer, krydderier, sæbe, kaffe, te, vin – og naturligvis medicin. Fremstillet i den enorme, labyrintiske kælder, som breder sig under hele stenhuset og sågar under gården.

Vi skal dog ikke ned, men helt op på fjerde sal, hvor apotekerne, (som alle os andre), placerede de ting, som de ikke længere skulle bruge, men ikke ville kassere. Det var krukker, møbler, udgået medicin og gamle apparater, og det er heldigt, for det betyder, at vi nu kan træde ind i en verden af i går.

"I næsten alle de år, hvor der var apotek her i huset, er det holdt i samme slægt, og det er grunden til, at der er så meget bevaret", fortæller Per Thorling Hadsund, der er konservator og afdelingsleder for museets samlinger.

Han kom til Aalborg med sin kone i 1988, og de kom til at bo til leje i en del af den gamle apotekerlejlighed.

"Og, siden har jeg været her", som han smilende siger.

Per og hans familie bor ikke længere i Stenhuset. I dag er der enkelte private, der bor til leje, psykologer og læger, og huset ejes af en fond. Den 64-årige Per har vist rundt på loftet i over halvdelen af sit liv, men han bliver aldrig træt af at komme herop:

"Det er så særligt et sted; bare den duft, der rammer, når man kommer ind, og som du også straks bemærkede".

Her er 8000 nummererede genstande, og en del der ikke er nummeret, og vi kan takke den sidste apoteker, der boede her i huset; Sigurd Carl Strøyberg for at så meget er bevaret. Han lavede nemlig en fond, der skulle bevare stenhuset, og han stod for det første lille museum heroppe.

Det har jo været lager og sikkert rummet værelser til tjenestefolk, for man skal huske, at apotekeren havde hele huset, som er stort! Der var bolig til ham, butik, lager og laboratorium, heste i gården og have til at dyrke lægeplanter ude i Hasseris.

Kom og kig

Skattekisten på loftet er af den slags, der har mange rum, som er fyldt med overraskelser.

"Det kan være svært at få folk lokket med herop, for ”hvad er det egentlig for noget, der er på det loft?”, tror jeg nogle gange, at folk tænker. Når jeg så får dem med herop, så bliver de overrasket over mængden, stemningen, duften – og over, hvor smukt her er, fortæller Per.

Og, han har ret: Det er dybt fascinerende at træde ind i denne tidslomme, hvor latinske navne blev brugt til at skabe respekt. Dengang hvor de færreste havde adgang til en læge, men alle kunne gå på apoteket, blev apotekeren en vigtig figur, der var blandt den absolutte elite i byen.

”Klimakton” – et tidligt middel til at tage gener fra kvinders overgangsalder

Apotekeren jonglerede med liv og død. Han brugte kviksølv, spanske fluer og solgte astma cigaretter. Heroppe under taget på Jens Bangs Stenhus er der stadig rester af livsfarlige miksturer i de gamle træskuffer, små krukker med tidlige medikamenter til kvinder i overgangsalderen og testosteron ”für männer” fra Tyskland, og begge dele fremstillet af kirtler fra slagtedyr:

"Og det var før man anede, at der var noget, der hed hormoner", bemærker Per.

Der er både en enkelhed i den tilværelse, som man kan forestille sig, har udspillet sig i og omkring huset her. Apotekeren vidste bedst, han trillede piller med eksotiske ingredienser, og tillid må have været en afgørende faktor hos kunderne. At besøge apotekersamlingen er mere end et besøg på et loft med gamle genstande; det er en rejse tilbage til en tid med hierarki og herredømme.