Efter Hotel Romantik bliver intet det samme

En ny sæson af Hotel Romantik er i gang. For Joan fra Nørresundby har det været livsændrende at deltage i tv-programmet. Hun kom langt ud af sin komfortzone, mistede kontrollen – og havde det aldeles skønt!

Af Anette Løkken Sørensen Foto: DR og private

Jeg kender datinglivet ud og ind, og sagde til casteren på programmet, at jeg har været på 101 dates med søde mænd, men hvad lærer man egentlig om hinanden på et par timer?!”

Joans svar på det retoriske spørgsmål er ”ikke nok” – og på Mallorca kom hun også på dates, som ikke ville have fundet sted, hvis hun selv havde valgt:

”Men, de mænd havde så meget at byde på, og det var virkelig godt for mig at få rusket op i fordommene,” erkender Joan.

Noget af det, der ville stå på en datingside om Joan er, at hun elsker at træne med vægte og dyrke yoga. Hun flyttede til Nørresundby for fire år siden, efter at have boet en periode i sit sommerhus i Hou. Hun er socialpædagog, gik tidligt på pension og har blandt andet nydt at kunne tage på yogaferier til udlandet og være frivillig flere steder:

”Og fællesskaber kan altså noget. Det oplevede jeg også på Mallorca, for jeg var sammen med nogle, der var der for præcis det samme som mig. Jeg fandt et rum, hvor jeg kunne snakke om mænd med andre jævnaldrende kvinder, for det kan jeg ikke så godt med mine veninder, der fejrer sølvbryllup. Her kom jeg ned til kvinder, der talte om, hvad det er, vi vil have, og ser efter og der ingen, der ikke vil fortælle, hvad de har lyst til. Dét var jeg overrasket over – og det blev jeg på mange måder på den tur”, fortæller Joan.

Hun er taknemmelig for, at hun mødte mennesker, som hun ellers ikke ville have mødt, for ”folk i min alder har ofte et netværk, som vi er trygge ved” og hun synes, vi taler for lidt om, hvad der sker, når og hvis de netværk ikke længere er der:

”Hvis man vokser fra hinanden; er der så nogen, man kan række ud til, som kan fylde en op?!”

For hendes eget vedkommende var svaret nej, men efter et par uger i efteråret på Mallorca, er Joan favnet af et nyt fællesskab, som hun ikke vil slippe igen:

”Vi er så forskellige, som nogen kan være, og jeg indså også, at jeg altid har været sammen med andre som mig, nemlig lærere og socialpædagoger – folk, der arbejder med mennesker. Her var jeg pludselig sammen med nogen, der har lavet noget helt andet. De har andre holdninger, og det er interessant, hvor klog og nysgerrig jeg blev på mange ting, for de har helt vildt meget at bidrage med”, fortæller Joan.

Hun erkender, at hun har set op til dem, der ”har været mere end mig”

”Jeg har ikke tænkt, at socialpædagog var noget særligt, men det var det, jeg havde overskud til, da jeg skulle vælge uddannelse, men hold nu op; jeg har også haft et rigt arbejdsliv. Det blev jeg mere bevidst om, selvom jeg tænkte: ”Hvad kan jeg bidrage med, når der både er en borgmester og en jurist til stede?!” Selvom vi er pensionister, er det tankevækkende, at vi stadig bliver vi præsenteret som vores titler.”

Det var så vildt at komme hjem og skulle finde ud af, hvad fanden det her handler om? Jeg har talt meget med de andre, og der er ikke noget i os, der kan forblive det samme som før. Og det skal det heller ikke.”, understreger hun.

Både Joan og flere andre blev syge med influenzalignende symptomer, da de kom hjem.

”Jeg har en veninde, der er psykoterapeut, som sagde: ”Det er nu, du har tid til, at din krop kan reagere” og jeg indså, at ja; du siger da noget”, siger Joan med et smil.

Til gengæld fandt hun ud af, hvad resten af livet skal gå med:

”Jeg skal lave alt det, jeg rigtig godt kunne tænke mig. Jeg er ellers en sindig jyde, men det er jeg ved at gøre op med, og det var aldrig sket, hvis jeg ikke var kommet derned,” erkender hun.

De 20 deltagere kom hjem i november, og de holder sammen. Til september er de alle inviteret ned til Ole, der bor på Kreta, og Joan siger:

”Det er som om, vi har kendt hinanden altid. Det plejer at tage længere tid, men vi ville lære hinanden at kende, og ikke kun overfladisk. Der var sådan en ”Nu skal du komme med dine nysgerrige spørgsmål!” -stemning, og så kom mændene også frem i bussen.

Vi talte om, at det er svært at miste sin livsledsager, - noget jeg aldrig har prøvet, og at være en mand, som skal prøve at få et liv igen efter livet med en stærk kvinde, som har haft styr på det hele. At de mænd har meldt sig til det program; det kan jeg ikke andet end have respekt for. Det er modigt!”

Joan er også blevet opmærksom på, at kærlighed kommer i mange former.
”Intimitet kan være skuldermassage, som jeg fik af en anden kvinde, og følte et ”Tak fordi jeg bliver rørt ved”

Berøring er vigtig for os, og det skal vi være mere bevidste om og række ud, for vi har så sindssygt hårdt brug for det. Men det opdager vi først, når det sker. Jeg tror aldrig, at jeg på ét sted, og over så lang tid, har mødt så meget kærlighed som på Mallorca. Det var journalister, kamerafolk, dekoratører, værter og os; de medvirkende. Vi var en stor kærlighedsboble, og man er set, hørt og rørt af alle”

Men da så mange sagde, at jeg er et fantastisk menneske, så er der nok noget om det”, siger hun med et smil og fortæller, at hun mødte sin sårbare side, som hun ellers ikke har set meget til i sit liv:

”Jeg er et socialt, sødt og autentisk menneske, men plejer at sige, at ”jeg er sgu ikke et sårbart menneske” – men det er jeg jo! Hele mit liv har jeg kontrolleret det hele, men dernede var det helt ude af kontrol, og jeg kunne ikke stoppe med at græde. Vi var så berørte alle sammen, og vi følte os så modige, at det var forløsende.”