Frokost på 14.
Kantinen på Sygehus Nord er en tidslomme på 14.sal. Nu lukker den snart.
Kantinen på 14.sal på Sygehus Nord har dannet ramme om liv, død, glæde og sorg gennem en menneskealder. Besøgende, patienter og ansatte har spist, snakket og sundet sig her - med fænomenal udsigt over byen.
Tekst og foto af Anette Løkken Sørensen
Hvad skal du have til frokost i dag?
En pølse-mad med kartoffelsalat eller er du mere til kødrand, øllebrød eller citronsuppe?!
”Det var populære retter på vores menuplan i firserne, hvor pølserne kun kunne være var røde og vi lavede store portioner øllebrød to gange om ugen, som blev kølet ned, så det kunne holde sig”, fortæller Karin Madsen, 64.
I 1980erne var hun økonoma-elev i kantinen på Sygehus Nord i Reberbansgade, hvor vi mødes i dag.
”Dengang brugte vi stofbleer i køkkenet i stedet for som nu engangshatte. Vi rullede en kant på dem, så de sad godt fast”, siger hun med et smil.
I kantinekøkkenet her på 14. sal bliver der stadig lavet mad, for der er enkelte afdelinger på sygehuset, som endnu ikke er flyttet til det nye sygehus i Øst, eller til Sygehus Syd på Hobrovej.
Det er Bente Toft, som har lavet mad til pårørende, patienter og ansatte siden 2005, og som siden maj har været alene om at holde kantinen her på Sygehus Nord kørende:
”Det er gået fra, at der kom 200 til, at der er højst 25, som spiser frokost her”, fortæller hun.
Bente husker, da sygehuset blev bygget i tresserne. Man kunne følge med i byggeriet fra Skansen i Nørresundby, hvor hendes farmor boede.
”Og, jeg kan se det hus, hvor hun boede herfra”, siger 61-årige Bente.
Hun peger ud af vinduet i kantinekøkkenet, hvis vinduer vender mod nord. Højhuset her er godt 57 meter højt, og udsigten er spektakulær. Mod øst troner Portlands skorstene, et krydstogtskib ligger i havn, og ser ikke så stort ud herfra, og alle gaderne heromkring tegner et firkantet mønster:
”Det er sjovt at se, hvordan det er blevet grønnere i baggårdene, og de mange tagterrasser, der er blevet bygget. Man kan endda se, at busserne ikke er malet på taget. Det ser man jo ellers ikke”, bemærker Bente.
Udsøgt udsigt
Hun møder ind hver morgen klokken 6:30, og siger:
”Det er lidt af et spøgelseshus, og jeg kan blive helt forskrækket, hvis jeg møder nogen på vej herop på 14.sal”, fortæller hun.
Bente har fotograferet mange af sine morgener her, højt hævet over byen, og erkender, at hun kommer til at savne udsigten, når kantinen her lukker til december.
Sygehus Nord var, med sine 57,1 meter, i mange år Nordjyllands højeste etageejendom. Til sammenligning er Aalborgtårnet lidt lavere; nemlig 55 meter højt, men det når op på 105 meter over havets overflade, da det er placeret på en bakke. Man kan se Aalborgtårnet, hvis man sidder inde i kantinen.
Bente flytter over i kantinen i Medicinerhuset på Hobrovej, hvor hun igen får mange kollegaer, men Bente er glad for, at hun har fået lov at prøve at styre en kantine selv:
”Det har været sjovt at lave det mad, som jeg har lyst til at lave. Normalt er det hele så planlagt, så det har været en god erfaring at få det til at fungere”, siger hun.
Kantinen er kun åben fra klokken 8-9:30 og igen fra 11-12:30, for der er ikke særlig mange mennesker her i højhuset længere.
Da det blev bygget, var det naturligvis topmoderne, men omgangstonen var stadig gammeldags, husker både Karin og Bente.
Lille De
”Jeg blev ofte kaldt ”Lille De”, da jeg var her i praktik i 1980erne, og man sagde ”Frøken eller Frue” til sine overordnede. Tonen holdt lidt længere her på Nord end på Syd”, mindes Karin med et smil.
Både hun og Bente husker en tid, hvor alting var meget anderledes end i dag, selvom det faktisk ikke er så længe siden:
”Hvis der var en mugplet på rugbrødet, så skrabede vi det af, og brugte brødet, og det ville jo aldrig ske i dag. Så ville hele brødet blive smidt ud”, siger Karin.
”Vi kogte fond af ben, og lavede citronsuppe, som jeg faktisk rigtigt godt kan lide”, siger Bente.
Kødrand (og ikke et ord om Lærer Andersen) var også svært populært, og Karin har helt særlige minder med den ret:
”Som elev stod jeg i opvasken og skrubbede formene rene, når der havde været kødrand i. Det kan man få helt mareridt over”, siger hun grinende hun ved tanken.
Kogte grøntsager var helt almindeligt og nemt at tygge (!) – men de retter, som Karin og Bente har hentet frem fra hukommelsen, er ikke længere på sygehusmenuen. Men, en ret ”fra dengang” er en evergreen, fortæller Bente:
”Tarteletter” – dét er altid populært!
Historien kort fortalt
I 1431 blev Helligåndsklostret i Aalborg grundlagt som en del af Helligåndsordenen. Klostret fungerede som en af byens første institutioner for pleje af syge, fattige og svage. Efter reformationen i 1536 fortsatte Helligåndsklostret som en verdslig institution og var i flere århundreder en central del af byens sociale forsorg.
Da Aalborg i 1779 blev garnisonsby med omkring 1.000 soldater, opstod der et behov for militær sundhedspleje. Dermed blev de tidligste kim til dét, vi i dag kender som Aalborg Universitetshospital, lagt.
I 1817 kom Aalborgs første civile sygehus, der blev fælles for både Aalborg og Hjørring amt. I to bygninger havde man 30 sengepladser og en embedsbolig til økonomaen, der udover at tage vare på indkøb også fungerede som portør, rengøringsassistent og lægens hjælpende hånd. Og dengang var der kun en enkelt læge ansat – på provisionsløn: fuldt honorar for helbredelse, halvt honorar, hvis patienten ikke overlevede!
Meget har ændret sig siden da, og hvis du gerne vil vide mere, kan du bl.a. finde det på dette link: https://aalborguh.rn.dk/Service/Om-Aalborg-Universitetshospital/Historisk-overblik