Inspiration til ferien: Cykeltur langs Berlinmuren
Skal du en tur til Berlin, så hop på cyklen og tag med på en guidet tur langs Muren. Her kan du både se og høre den fascinerende og skræmmende historie om, hvad der sker, når mennesker spærres inde.
Tekst: Anette Løkken Sørensen Foto: Tor Kjarval Løkken og Anette Løkken Sørensen
”Pas på med lande, der har brug for at sætte ordet ”demokrati” i deres navn!”
Ordene kommer fra Brendan Nash, som er vores engelsktalende guide på dagens cykeltur langs resterne af Berlinmuren. Han taler om DDR - ”Deutsche Demokratische Republik” – hvis indbyggerne var fanget bag Muren, som i det kommunistiske øst blev kaldt en ”antifascistiske beskyttelsesbarriere”' (mod Vesten forstås)
Mere end et hundrede DDR-borgere døde ved Berlinmuren i forsøget på at flygte til Vestberlin i perioden fra 1961 og til murens fald i 1989. Et trist og tankevækkende udgangspunkt for en cykeltur, men også en vigtig del af historien, hvilket netop er grunden til, at et belgisk/marokkansk par er med på turen i dag:
"Det er vores første besøg i Berlin, og vi vil gerne vide mere om historien", forklarer Griet og Abdul.
Vores guide, Brendan, er fra Irland og har boet 18 år i Berlin. Han forelskede sig hovedkulds i byen efter sit første besøg, flyttede hertil og har siden været guide og skrevet historiske bøger.
På vores første stop, ved Mauerpark, giver han en introduktion til Tysklands nyere historie og fortæller også, at Berlin er vokset fra at have en kvart million indbyggere, til 4,5 millioner i1920 og de 3,6 millioner, som bor her i dag.
Tallet svarer næsten til de 3.5 millioner, som flygtede fra øst til vest inden muren blev rejst.
"Grænsen var flydende, og folk krydsede den hver dag for at gå i skole, på job og besøge familie. Men, man skulle ikke vække opsigt og tage en 20 kilos Samsonite-kuffert med", som Brendan siger.
Han fortæller videre, at DDR på den måde mistede især kreative, kunstnere og højtuddannede, og at man derfor kalder bevægelsen for ”brain-drain”
"13.august 1963 vågnede folk op og var afskåret fra at tage til Vestberlin, som var blevet en ø; snart indrammet af en 155 kilometer mur", fortæller Brendan.
Dødsstriben
Han dirigerer os op på cyklerne igen, så vi kan tage den korte tur til de store væg-fotos langs Bernauerstrase, hvor muren nogle steder flugtede med etageboliger i Østberlin. Det fik en ældre kvinde til at hoppe ud ad vinduet, og ind i Vestberlin, mens en anden, der gjorde det samme, døde i forsøget.
"Kig på billedet af Conrad Schuman; den bare 19-årige soldat, der springer ind i vesten, over ståltrådswire. Det billede er ikonisk", siger Brendan.
Vi står i stilhed og ser på de sort/hvide fotos, der er blæst op på de husgavle, som engang lå i Østberlin. I dag er her en sti, hvor du undervejs kan læse om de mennesker, der døde, eller blev fanget, i forsøget på at krydse det flade, oplyste stykke land, som blev kaldt Dødsstriben.
De østtyske vagter havde pligt til at skyde, hvis den flygtende ikke stoppede, når de blev råbt an.
"Det har ikke været rart at bo ved siden af, heller ikke for dem i Vestberlin, for der var kraftigt projektørlys og hunde, der gøede, natten lang. Vagttårnene stod med 150 meters mellemrum, og var bemandet med to vagter. De holdt øje med hinanden, og man ansatte kun vagter med familie, for dem, der var singler, var mere tilbøjelige til at flygte", forklarer Brendan.
Han fortæller levende om smerten ved den adskillelse, som tyskerne på hver side af muren levede med i de år, hvor muren betød, at bedsteforældre kun så deres nyfødte børnebørn, fordi de blev holdt op over muren, hvilket senere blev forbudt.
Tårnet
Vi cykler videre ud i et Berlin, der siden er blevet nærmest synonym med rummelighed og plads til alle slags mennesker.
I dag er de tilbageværende rester af Berlinmuren og det ingenmandsland, som også blev kaldt dødsstriben, ombygget til pulserende centre for byens kulturelle og sociale liv. Samtidig er historien bevaret med mindesmærker og museer, som det vagttårn, der er blevet et mindesmærke over Günther Liftin, som blev skudt og dræbt, da han forsøgte at krydse grænsen i 24. august 1961.
Vi sætter cyklerne foran tårnet, hvorfra man kan se udover floden. Mærkeligt at tænke på, at der her stod unge mænd, hvis eneste opgave var at forhindre mennesker, som dem selv, i at flygte. Dræbe dem om nødvendigt.
Efter tårnturen forslår guiden Brendan en kaffepause på et nærliggende konditori. Vi er alle blevet stille efter besøget i vagttårnet, men taler også om, at det er vigtigt at se og kende historien, så vi ikke glemmer, hvad der sker, når diktatur erstatter demokrati.
"Ja, det blev jo sådan, at du kunne komme i fængsel, eller blive skudt, for at ville forlade et land, der kalder sig et demokrati", siger Brendan.
Han begyndte først at nærstudere DDR-tiden, Muren og den tid, som ledte op til, at den blev bygget, for fem år siden, og han synes, at det er en gave at få lov til at fortælle om det. På vores sidste stop, før vi er tilbage ved udgangspunktet på bydelen Prenzlauer Bergs Kulturbrauerei, i det tidligere Østberlin, trækker vi cyklerne hen mod en række sort/hvide fotos af mennesker i alle aldre, der døde i forsøget på at nå det forjættende Vestberlin. Brendan, der har fortalt vidende og underholdende ved alle vores stop, beder os om selv at gå hen og kigge på billederne i stilhed. For som han siger:
"Der er mange fakta, og mange tal i historien om DDR og Muren, men så er der også menneskene!"
Så er der jo også Fjernsynstårnet
-for mange symbolet på Berlin, og et prestigebyggeri for den østtyske stat DDR, hvor det fungerede som sendemast i det tidligere Østberlin.
Tårnet blev taget i brug i 1969. Det er 368 meter højt, – og den højeste bygning i Tyskland.
Det ligger på Alexanderplatz og er en af Berlins mest besøgte attraktioner. På 40 sekunders elevatortur kommer du godt 200 meter op over Berlin. I tårnet er der også en restaurant, hvor gulvet drejer rundt, så du i løbet af en halv time har fået et 360 graders udsyn over byen.
På cykel i Berlin
Vi var på cykeltur med Berlin on Bike. Link til turen:
https://berlinonbike.de/en/all-bike-tours-and-walking-tours/berlin-wall-cold-war-bike-tour/
Wollo er manden bag BerlinOnBike, som vi var på tur med. Han fik ideen til at guide turister på cykel, fordi han var chauffør på busture i Berlin og tænkte, at det var så mørkt at kigge ud af vinduet, og at det ville være bedre at cykle ude i det fri. I 2004 gjorde han alvor af tankerne og lagde ud med 16 cykler. Det er i dag blevet til 550 cykler.
Læs mere om Berlins mindesmærker her:
https://www.stiftung-berliner-mauer.de/en/berlin-wall-memorial
