Sådan rydder du op efter dødsfald
Det kan føles grænseoverskridende at rode i sine forældres ting. Her får du ekspertens bedste råd
Der er mange praktiske ting, der skal på plads, når ens nære dør. Et af dem er at få ryddet et helt hjem - fra de fyldte køkkenskuffer til bugnende kælderrum. Fra hårde hvidevarer til gardiner. Nogle ting er værdiløse - andre værdifulde. Det er derfor en god ide at vide, hvordan du starter og kommer godt og sikkert i mål. Her får du ekspertens bedste råd.
Af Anette Løkken Sørensen
"Retfærdighedssans, følelser og sorg kan være en lidt ustabil cocktail"
Sådan skriver Anita Wodstrup Madsen på sin firmaside om det at rydde op i et dødsbo. Anita er indretningskonsulent og har drevet firmaet Boligstil i Aalborg siden 2004.
"Det er min erfaring, at en uvildig kan gøre en kæmpe forskel. Jeg hjælper med at få styr på tingene og minderne med fokus på at bevare en god relation mellem de efterladte", siger hun.
Anita er 53 år og mistede i foråret 2024 sin far, hvilket føjede en stærk, personlig erfaring til hendes årelange arbejde med at hjælpe efterladte, når de skal rydde boet efter en forælder eller anden nær relation.
"Det første jeg gjorde, og som jeg anbefaler andre at gøre, var, at jeg gik en tur i min fars hus og tog billeder og optog en video med min mobil. På den måde havde mine søskende og jeg et minde om hans hjem, som det så ud, da han levede der", fortæller Anita, der bor alene, har kæreste og en voksen datter.
Far ser med
Anita mindes tiden med oprydning i faderens hus som en "smuk og dejlig oplevelse at have med mine søskende":
"Det handlede om fælles minder og en følelse af, at vores far sad deroppe, så der var ingen grund til at skabe en scene over hans efterladte ting. De værdier han har givet os er, at vi ikke bliver uvenner over en ting", fortæller Anita.
"Alle er jo i samme båd, og alle er lige kede af det, men man reagerer forskelligt i sorg. Nogle vil bare have det overstået, mens andre er mere indadvendte i deres reaktion. Min bror, søster og jeg satte os med en kop kaffe, talte om vores minder og helt lavpraktisk om, hvordan vi skulle gribe det an?
Det anbefaler jeg også andre at gøre, og kun være søskende til stede. Ingen børnebørn og partnere", pointerer Anita.
Hun fortæller, at det for de fleste er en svær opgave at tage fat på.
"Man roder i sine forældres ting, så det kan føles grænseoverskridende. Derfor er det en god ide at begynde i køkkenet, hvor der typisk ikke er så mange følelsesmæssige ting. Ofte er der meget, og man er måske selv i en alder, hvor man ikke har brug for mere køkkengrej, men så kan man lave "flyt-hjemmefra-kasser" til børnebørnene.
Når køkkenet er klaret, kan man gå videre til tøjskabene, for selvom der er dufte fra afdøde i tøjet, så er det sjældent i tøjet, at følelserne sidder. Det skal som regel enten ud eller til genbrug. For mange er det rart at køre det til en anden by, så man ikke møder fars habit på gaden", foreslår hun.
Vær åben
Anita opfordrer til ærlighed, når man som søskende skal dele et dødsbo.
"Stuen er svær, for her hænger billeder og pynteting, som har fulgt en hele livet. Jeg råder til, at sige det højt: "Det og det kunne jeg godt tænke mig!" i stedet for at regne med, at det ved min bror da, at jeg jeg gerne vil have. Der er også nogle ældre, der giver ting væk, før de dør. Min far havde tre masker fra Asien, og har altid sagt, at vi tre børn skulle have en hver. Da han var død, tog vi hver især den maske, vi bedst kunne lide. Da vi kikkede bag på maskerne, havde vi hver især taget den, som han havde sat vores navn på, så det var en særlig oplevelse", fortæller Anita.
Der er, siger hun, altid noget, som alle vil have, så Anita råder til, at man samler de ting på spisebordet, og deler til sidst. Man kan skiftes til at vælge, kaste terninger eller noget tredje.
For mange efterladte er det også en lavpraktisk og helt reel udfordring, at mange hjem er overfyldte:
Hun oplever, at det sværeste for de fleste, inklusive hende selv, er hvis man skal køre sine forældres ejendele på genbrugspladsen.
"Hvis man har overskuddet til det, så afsæt tid til at få det afsat, hvor det gør gavn og giver glæde. Hvis en i søskendeflokken har mere tid og overskud, så overvej at give løn for opgaven", opfodrer Anita.
Selv synes hun, at det værste er, når ingen vil have noget fra et dødsbo:
"Så handler det om at få ryddet op og ryddet ud og solgt mest muligt, Det overrasker mig altid, at der er nogen, der har det sådan, men jeg kender jo heller ikke forhistorien", erkender Anita.
Overordnet set opfordrer hun til at have tillid og tro på, at det kan lade sig gøre at rydde op, dele og bevare et godt forhold til sine søskende:
Målet må være, at man som søskende kan sige til hinanden, når alt er gjort op: "Vi ses på søndag til kaffe” og så skal der ikke være nogen, der sidder og lige har noget, de skal have ud gennem sidebenene, som "Du fik da også lige lidt mere end mig” Sådan en følelse sidder og gnaver, så jeg synes, vi alle skal huske, at vi er fælles om at have mistet en, vi elsker – men skal man så også miste sine søskende?! Nej, vi rykker sammen; vi er familie og det skal ikke ødelægges af ting.
"Man mister overblikket, når der stadig er utroligt mange ting tilbage efter at man har taget det, man ville have. Så kan man åbne døren for for familie lidt længere ude. Jeg har selv en kusine, som fik en træfigur fra min fars hus, som hun blev så glad for. Det er rart, at tingene kommer ud og skaber værdi for andre – og samtidig kommer væk", siger Anita.
Hun fortæller, at der også er hjem, hvor der er kaotisk mange ting, og hvor man må begynde med at rydde op og ud.
"Så er det en god ide at bruge enten et helt rum eller et hjørne til at samle ting i kategorier: Alt tøj ét sted, bøger hen til bogreolen og de personlige papirer samlet. Der kan også være hjem, hvor en hobby fylder meget. det kan være flue-binderi, patchwork og hvad gør man med alt det? Jeg hjælp med at rydde op hos en, der havde strikket meget, men ingen i familien kunne bruge garnet, så jeg fandt en gruppe på Facebook, som fik bunker af garn – og de var så lykkelige", fortæller Anita.
Tag jer tid
Aftal et møde i afdødes hjem og giv jer tid til en kop kaffe og en snak om, hvad der skal foregå, før I går i gang. Anita og hendes to søskende gik frem efter denne metode, da de skulle rydde op efter deres far, som døde for to år siden. De gjorde det sådan her, fortæller hun og håber, at det kan inspirere andre i samme situation:
- Alt det, der tydeligt skulle smides ud – fx køleskabets indhold tog vi først
- Derefter gik vi en runde i huset og talte om de større ting. Hvilke ting vi hver især gerne ville have. Var der noget, vi alle gerne ville have, snakkede vi om det.
- Vi ryddede spisebordet i spisestuen og placerede alle små figurer, sølvtøj, fade og lign. Der stod det et stykke tid, så vi kunne gå og kigge lidt på det hele, mens vi ryddede op i øvrigt.
- En dag, vi igen var sammen i huset, skiftedes vi til at vælge en ting. Der var en del ting tilbage, som vores fætter og kusine fik en del af.
- Alt tøj og fodtøj blev sorteret, så der blev et par sække med gode ting til velgørenhed.
- Udover en elscooter og en grøn Trabant solgte vi intet, men gav det til velgørenhed. Det betød, at vi i den store spisestue samlede alt det, som ingen af os ønskede. En del blev afhentet, men der var en del tilbage uden værdi, så som gamle malerrester, hullet sengetøj, slidte madrasser og meget mere. Vi fik sorteret al jern/metal fra og alle kemikalier/malerrester, som dels gik til byens spejdere, dels til genbrugspladsen.
- Resten gjorde vi kort proces med og lejede en container. Det var en let, men lidt dyr løsning, fordi vi gerne ville have en container, vi ikke skulle kildesortere i. Det betalte vi for, at containerfirmaet gjorde efterfølgende.
- Tilbage i huset var blot fastmonterede lamper, som vores onkel kom og tog ned og gav til den lokale genbrugsbutik
Få andre til at hjælpe
Der kan være alle mulige grunde til, at man ikke kan overkomme at rydde op efter en afdød forælder eller andet familiemedlem. Det kan handle om en dårlig søskendedynamik, at man er enebarn, syg, bor langt væk, ikke har tid – eller ganske enkelt føler, at det er for stor og uoverskuelig en opgave, som også er meget følelsesladet for de fleste.
Du har måske nogle i dit netværk., der kan hjælpe, hvis du står alene om opgaven. Ellers er der professionelle som Anita Wodstrup, der for en aftalt pris hjælper med dele - eller hele oprydningen. Dem kan du finde på nettet ved eksempelvis af søge efter "hjælp til oprydning efter dødsbo"
Du kan også kontakte de firmaer, der har specialiseret sig i at rydde dødsboer for en pris, og endelig er der velgørenhedsorganisationer, som dog ikke rydder op, men afhenter.
Her kan I sælge
Når I har fordelt tingene mellem jer, vil der ofte være noget tilbage, som ingen har plads – eller lyst – til at få med hjem. Hvis I ved, eller har på fornemmelsen, at nogle af afdødes ting har værdi, så kan I forsøge at sælge det. Det kan gøres på:
- Den Blå Avis. Kræver arbejde, fordi der skal tages billeder, oprettes annoncer og svares på spørgsmål fra potentielle købere. Det samme gælder andre salgsplatforme som Marketplace på Facebook, Vinted m.fl.
- Auktion. Kræver også forarbejde, da tingene skal fotograferes, eller medbringes til auktionshus, før de kan blive vurderet. Blandt mulighederne er lauritz.com, Bruun Rasmussen Auktioner og andre.
- Sælge samlet til en, der køber dødsboer op. Her kommer man af med det hele på en gang, hvilket er nemt. Muligvis kunne man få en højere pris ved at sælge ting af værdi enkeltvis men igen; der ligger et stort arbejde i det.
- Få en humanitær organisation til at hente. Det tjener I ikke noget på, men så kan tingene blive solgt i genbrugsbutikker og skabe værdi for andre. Kontakt nærmeste (eller dem du helst vil støtte) og hør om de vil hente. Mange henter ikke fra ryger-hjem, men kan måske overtales med en ekstra-betaling.
Mens du lever....
...kan du hjælpe dine arvinger, hvis du får ryddet op i dine ting, så der er mindre for dem at stå med efter din død. Du kan:
- Rydde op på loft og i kælder, hvor tingene har det med at hobe sig op. Hvis du ikke selv kan, af fysiske årsager, så kan du invitere dine børn på besøg og I kan gøre det sammen. Måske du oven i købet fortsat har nogle af deres skolesager, breve osv, som de under alle omstændigheder skal have. Det kan i bedste fald skabe gode stunder med at se på fælles minder.
- Samle ting, som du ikke vil skille dig af med, men omvendt heller ikke ønsker at børnene skal se. Du kan putte det i en kasse, som du lukker og ovenpå skriver "Skal ikke åbnes, men direkte til afbrænding efter min død" På den måde kan du have dine hemmeligheder, mens du lever, og vide at de ikke kommer videre, når du ikke er her mere. Det kræver tillid til de efterladtes grad af respekt.
- Gå skuffer og skabe i alle rum igennem for at se, om der er noget, der skal kasseres eller gives væk. Du kan vælge at spørge dine børn, om der er bestemte ting, de gerne vil have, og så kan du vælge at give dem det, mens du lever og kan se deres glæde ved at få det.